KÆRLIGHED - KOMMUNIKATION - KLAP -  KONSEKVENS 

FILOSOFI


Vores filosofi er at vores hundetræning skal være harmonisk, og træningen  bliver udført med positive og venlige træningsmetoder .


Hos Muskelbasserne træner vi efter moderne principper med positiv forstærkning og holistisk tilgang.

Vi tager udgangspunkt i den enkelte hund og fører. For os handler det om samarbejde, tillid og god kontakt mellem hund og fører.



Muskelbasserne så dagens lys for første gang, da Danmark fik en ny hundelov for over 10 år siden . Lige  pludselig stod der en masse hunde , der ikke var velkommen på træningspladserne og dette ikke fordi de var ulovlige, men fordi de havde et forkert udseende og blev stemplet på grund af folks uvidenhed omkring racer. Den nye hundelov drejede sig desværre ikke kun om racer, selv om det meste fokus blev lagt der .  Hundeloven er blevet revideret en gang på alle de år og er stadig desværre , på ingen måder optimal . En masse uskyldige hunde har mistet livet , på grund af bevisbyrden omkring racer , skambidslov, og uansvarlige hundeejer, man har mødt på sin gåtur m.m . 

Hos muskelbasserne ser vi det som en vigtig opgave ,stadig at formidle omkring hundeloven, for desværre tror mange folk stadig ,at hundelov ikke gælder deres hund men hundeloven gælder ALLE HUNDE OG RACER . 

Med den hundelov vi har i dag er her et eksempel :

Du har købt en fantastisk blandingshund af racerne labrador, rottweiler og bokser, denne hund vil være en skøn familie hund , men vil med den hundelov ,vi har i dag ,ikke have det rette udseende med sig . Hvis din nabo ser sig sur på dig og anmelder dig til politiet for mistanke om en ulovlig hund på bopælen , så ligger bevisbyrden hos ejer . Man har under en uge ,til at bevise ned til 2 % af hundens oprindelse og dette er på ingen måder muligt ,ved en blandings hund eller hunde uden stamtavler.Alt dette mens ens hund bliver kørt på pension. 

Derfor hedder vi muskelbasserne da alle hunde har muskler. Vi ser stadig en stor vigtighed i at formidle informationer omkring hundeloven .

Når dette er sagt , så er hundeloven en god ting , så selvfølgelig er en hundelov på sin plads,MEN ........ VI SKAL HAVE EN HUNDELOV , SOM IKKE RAMMER OG AFLIVER EN MASSE USKYLDIGE HUNDE. VI SKAL HAVE EN LOV DER YDER RETFÆRDIGHED,FAGLIGHED OG TRYGHED FOR ALLE DANMARKS HUNDE OG DERES 550,000 EJER 


I dag er vi en klub med en enorm opbakning fra samarbejdspartner og kursister og vi har igennemsnit omkring 25 forskellige hunderacer igennem på banen, på en halvårlige træningssæson.Alle lovlige hunderace er selvfølgelig velkommen hos os trods deres udseende .